Supervision

Supervision er et udviklingsforløb - en proces, hvor formålet er at skabe et rum for faglig og personlig vækst.

Gennem samtale undersøges supervisandens perspektiv og intentioner åbent og nysgerrigt ud fra en overbevisning om, at alle handler på en måde, der for dem giver mening.

​

Som supervisor er jeg inspireret af mange forskellige faglige tilgange, der sammen og hver for sig kan være brugbare i samarbejdet med supervisanden. Jeg gør mig umage med at finde den faglige indfaldsvinkel og de metoder, der egner sig til det givne problem.

​

I mange sammenhænge vil den kognitive indfaldsvinkel være brugbar, fordi ”mennesker ikke plages af tingene, som de er, - men af den måde de opfatter dem på.” Vi ser på hvordan tanker påvirker og styrer følelser og handlinger hos den anden og os selv. Fokus er på de strategier der understøtter positive følelser og handlinger.

​

Ofte vil den narrative indfaldsvinkel og supervisionspraksis være hensigtsmæssig, da den udfordrer det vi tager for givet, - at der er en sandhed i fortællingen om den givne situation.

​

”Det jeg ser og den måde jeg forstår en situation på, er ikke udtryk for hvordan verden er, men for hvordan netop jeg oplever og forstår situationen.

Vi undersøger de dominerende fortællingers historie, kontekst, deres effekter, og deltagernes holdninger og erfaringer med ”problemet”. Der anvendes et eksternaliserende sprogbrug, der medvirker til at problemet adskilles fra personen. Fokus er på dekonstruktion af dominerende fortællinger, muligheder for nye forståelser, hente andre erfaringer frem og udvikle nye fortællinger.

​

Helt konkret

I supervisionsrummet inviteres man til at stille sig uden for sig selv og situationen og forlade det kendte og sådan som vi plejer at se det.

​

• Der reflekteres ud fra forskellige positioner
• Der skabes opmærksomhed på andre perspektiver
• ​Visionerne får plads
• Inspiration til nye tanker
• ​Nye betydninger til min og den andens historie
• ​Bevidning af egen og andres praksis

Supervisionen tager sit udgangspunkt i den konkrete opgave, supervisanden skal løse i samarbejdet med borgeren, den studerende, medarbejderen eller, hvem man har som målgruppe.

​

I supervisionen arbejdes der også med de fagpersonlige udfordringer, der kan opstå for den enkelte eller gruppen i samarbejdet med borgeren og i det kollegiale samarbejde.

​

Refleksion - ikke et beslutningsrum

Supervisionsrummet er et refleksionsrum og ikke stedet, hvor der træffes beslutninger. Vi kan dog altid vælge at belyse et emne gennem den faglige supervision således, at der kommer nye perspektiver og muligheder til debatten og dermed et mere nuanceret beslutningsgrundlag.

​

Som udgangspunkt deltager lederne i supervisionen sammen med deres medarbejdere, da det giver den bedste mulighed for opfølgning og implementering af det faglige arbejde og gruppens samarbejde.

​

Jeg har en mangeårig og bred erfaring med supervision af ledere og grupper af medarbejdere.

Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere information og aftale om et uforpligtende møde, hvor vi gensidigt beskriver erfaringer, behov og forventninger til supervision, forud for en beslutning om et eventuelt samarbejde.