Som underviser er jeg optaget af, hvordan undervisningen kan blive til læring, der kan være med til at kvalificere og udvikle den enkeltes arbejdsmetoder i praksis og til gavn for borgerne.
Det kræver at der er mulighed for dialog med deltagerne, så deres erfaringer og viden bringes i spil sammen med det nye stof der præsenteres.
Indlæring af nye tilgange og metoder kræver træning og øvelse over tid, før det giver mening og før man kan se om det virker. Her er der ofte brug for særlig opbakning fra både ledelse og kollegaer, hvis det skal lykkes.
Arbejdspladskurser tilrettelagt i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere kan være en rigtig god og effektfuld løsning,- når der er brug for tæt sammenhæng mellem teori og levet praksis.
Jeg brænder for det målrettede og strukturerede faglige arbejde. Tydelige mål holder fokus på den opgave, der skal løses, både for medarbejderen og for den borger, indsatsen er rettet imod.
Jeg underviser meget gerne omkring
- Rehabilitering
- Socialt gruppearbejde
- Træning i gruppeledelse
- Motivation
- Mentalisering
- Sætte sig mål (SMART)
- Konflikthåndtering
Jeg har bred erfaring med undervisning, formidling af fagligt oplevede erfaringer og processtyring fra forskellige områder inden for det sociale område.
For yderligere information, er du velkommen til at ringe eller skrive - jeg uddyber gerne.